svbg
 
Svendborg Kolonihavekreds er paraplyorganisation for de 8 haveforeninger i kredsen.
 
Kredsens sider:
Forsiden
Bestyrelsen
Vedtægter
Kalender
Generalforsamling
Husejerpulje
Flagdage
>>> Ledige haver
Kartofler
Havebedømmelse
Kontakt
Dokumenter
Link
Annoncører
Login

Foreningernes sider:
Ørkild
Brydevang
Christianshøj
Fruerskov
Margrethelund
Solbakken
Trappehaverne
Byhaverne
Svendborg Kolonihave Kreds - før du sælger have

Læs dette inden du køber eller sælger have: [Køb af have] - [Salg af have] - [Om ventlister]

Svendborg, den 26. juni 2008.

Sådan foregår salg af din have.

1. Kontakt bestyrelsen i åbningstiden. Foreningen varetager salget og vurdering af havens bebyggelse, anlæg og beplantning. Vurderingen gælder kun det kalenderår, den er foretaget. Efter nytår skal der foretages en ny vurdering, hvis haven ikke er solgt. Vurderingsgebyret er på 600 kr.

2. Samtidigt med opsigelsen aftales dato og tidspunkt for vurderingen. Du må gerne være til stede, mens vurderingsudvalget vurderer din have, men det er ikke nødvendigt hvis du blot udleverer nøgler. Kun godkendt bebyggelse, beplantning og havens anlæg (fliser o.l.) indgår i vurderingen. Når haven er vurderet, må du ikke længere fjerne de ting, der indgår i vurderingen - f.eks. køkken, træer og buske. Husk at medbringe eventuel dokumentation for vedligeholdelsesarbejde eller forbedringer. El- og afløbsinstallationer skal være udført af en autoriseret håndværker.

3. Efter vurderingsdatoen kan du hente vurderingen hos bestyrelsen, og skrive under på modtagelsen af resultatet. Hvis du mener, der er sket fejl, kan du anke vurderingen til ankenævnet. Det koster 600 kr. Ankenævnets vurdering er endelig. 14 dage efter din underskrift udløber ankefristen. Hvis ikke du vil anke, aftales også tidspunkt hvor have og hus holdes åbent af dig for interesserede købere.

4. Bestyrelsen sætter opslag på opslagstavlerne med pris og dato for sidste frist for at melde sig som interesseret køber.

5. De fra ventelisten, der er interesseret i at købe, møder personligt frem i kontorets åbningstid og lader sig skrive op på en købeliste i havens salgsmappe. Der skal i forbindelse med opskrivningen gives information om telefonnummer man kan kontaktes i ugen efter tidsfristen.

6. Er der ved tidsfristens udløb skrevet flere personer op, tilbydes haven til den, som på den pågældende haves købeliste har højest anciennitet. Ønsker personen alligevel ikke at købe haven, tilbydes haven til den med næsthøjest anciennitet og så fremdeles.

Hvis bestyrelsen ikke inden for en uge kan komme i kontakt med det medlem der har den højeste anciennitet, tilbydes haven til den med næsthøjest anciennitet og så fremdeles.

Handel med haver kan IKKE ske ved fuldmagt. Det vil sige, kan køber ikke personligt deltage i handlen senest 14 dage efter tidsfristen for opskrivning på købelisten, vil haven blive tilbudt til den næste køber på købelisten.

7. Hvis ingen på ventelisten ønsker at købe haven til vurderingsprisen, bliver haven sat til salg uden for ventelisten. Der bliver sat opslag op ved fælleshuset og på foreningens hjemmeside. Du må også gerne selv annoncere eller sætte opslag op. Men husk:

  • Handelen skal foregå gennem foreningen. Meld det til formanden, hvis du forhandler med en køber, så haven ikke lige pludselig er solgt to gange.
  • Vurderingsprisen er den højeste pris, haven må sælges for. Du må derimod gerne forhandle en lavere pris med en køber.
  • Foreningen skal godkende køberen - som i øvrigt skal bo i Svendborg Kommune.

8. Løsøre - møbler, haveredskaber, drivhus og lignende, som ikke er indgået i vurderingen - er i princippet foreningen uvedkommende. Men husk:

  • Du kan ikke kræve, at en køber også skal købe løsøre. Du må derimod gerne tage det med dig.
  • Hvis du og køber kan blive enige om en handel, er det selvfølgelig fint.
  • Hvis køberen ikke vil have det, og du ikke tager det med dig, kan du blive nødt til at acceptere et skønsmæssigt nedslag i vurderingsprisen for at få køberen til at fjerne det.

Bestyrelsernes træffetider: Se Formænd for haveforeningerne.

Dette dokument kan downloades her.

Kolonihaver
Foto skifter automatisk ved nyt besøg, eller ved genindlæsning af side.

Havernes kalendre
Hver enkelt haveforening har deres egen kalender.
Se under "Foreningernes sider".

Kredsbestyrelsen
Kredsbestyrelsen består af de til enhver tid siddende formænd for de 8 haveforeninger, der er tilsluttet Svendborg kolonihavekreds, samt en formand og en kasserer der vælges på kredsgeneralforsamlingen.

Vedtægter
Vedtægter er delt op sådan, at både kredsen og de enkelte foreninger har vedtægter.
Kredsens vedtægter står over foreningernes.
Du finder foreningernes vedtægter på deres egne sider.

Generalforsamling
Kredsen afholder ordinær generalforsamling hvert år i marts måned.
Husk at forslag skal være kredsen i hænde senest den 31. januar.
Foreningernes generalforsamlinger kan ses under "Foreningernes sider".

Husejerpulje
Du kan melde dig ind i kredsens husejerpulje ved at rette henvendelse til din formand.
Husk at prisen er et eengangsbeløb, der gælder for al den tid du har haven.

Regler for havebedømmelse
For hver påbegyndt 50 antal medlemmer udtager hver kolonihaveforening 2 haver til bedømmelse.
Den/dem med de højeste point modtager præmie fra Kolonihaveforbundet.

Den i hele kredsen der får de højeste point modtager Kolonihaveforbundets Ærespræmie, de øvrige modtager Kolonihave- forbundets 1. præmie.

Haver der ikke opnår 20 point modtager ingen præmie.

Herudover giver Svendborg Kolonihavekreds en Ærespræmie til de haver der opnår 30 point eller derover. Dog med det forbehold at Forbundets præmier SKAL uddeles.

Børnevenlig eller miljøbevidst have
Der kan gives præmie for 1 børnevenlig og 1 miljøbevidst have i Svendborg kreds.
Foreningerne indmelder enten 2 fra samme kategori eller 1 fra hver kategori.
Maximumpoint i denne kategori er 10.

Send en besked til Svendborg Kolonihavekreds
 
© Copyright 2004-2012 Svendborg Kolonihavekreds · Ansvarshavende: Kredsformand Thorben Meldgaard · Webmaster: Otto Wikkelsø
Fotos, grafik og øvrige illustrationer på dette website tilhører Svendborg Kolonihavekreds.
Tekst, fotos, grafik, illustrationer o.l. er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres
eller på anden måde videreudnyttes uden skriftlig tilladelse fra Svendborg Kolonihavekreds.