svbg
 
Svendborg Kolonihavekreds er paraplyorganisation for de 8 haveforeninger i kredsen.
 
Kredsens sider:
Forsiden
· Bestyrelsen
· Vedtægter
· Kalender
· Generalforsamling
· Husejerpulje
· Flagdage
· Ledige haver
· Kartofler
· Havebedømmelse
· Kontakt
· Dokumenter
· Link
· Annoncører
· Login

Foreningernes sider:
Ørkild
Brydevang
Christianshøj
Fruerskov
>>> Margrethelund
Solbakken
Trappehaverne
Byhaverne

Haveforeningen Margrethelunds sider:
Forsiden
>>> Vedtægter
Ordensreglement
Generalforsamling
Kalender
Ledige Haver

Haveforeningen Margrethelund - Vedtægter

Vedtægter for Haveforeningen Margrethelund.
Opdateret: 13.05.2012

Haveforeningen Margrethelund - Vedtægter

Vedtægter for Kolonihaveforeningen Margrethelund.
Opdateret: 20.02.2009
§ 1. Gældende for Svendborg kolonihaver under Svendborg Koloni havekreds
Dens hjemsted er Svendborg Kommune.

§ 2. Formål og virke.

2.1 Foreningen har til formål at administrere og forvalte det til
kolonihaveformål udlagte areal i overensstemmelse med de
bestemmelser, der er lagt til grund for området i sin helhed.

2.2 Foreningen skal gennem sin bestyrelse bl.a. sikre, at bestemmelser,
som er nedfældet i en på området lagt byplan, lokalplan, eller
tinglyst deklaration og lignende, vedrørende det samlede haveområde
eller enkelte haver, overholdes og respekteres af foreningens
medlemmer.

2.3 Foreningen og dens medlemmer skal være medlem af Kolonihaveforbundet
for Danmark.

2.4 For ethvert medlem gælder, at man under ansvar for de til enhver tid
gældende bestemmelser om havens anlæg og bebyggelse er frit stillet i
foretagsomhed m.m.

Man må gøre sig klart, at der er tale om en havelod til
kolonihaveformål.
Der gælder derfor en række bestemmelser, som ikke har relation til
det almindelige åbne sommerland.

§ 3. Medlemmer.

3.1 Som medlem kan optages myndige personer, der samtidig lejer en have
ved medlemskabets indgåelse.

3.2 Medlemmet skal have fast og lovlig folkeregisteranmeldt bopæl udenfor
haveforeningen.

Adresseændring skal omgående meddeles formand eller kasserer og
senest 2 uger efter at ændringen er sket.

Ved fraflytning fra kommunen er medlemmet forpligtet til straks at
opsige sit lejemål. Såfremt dette ikke sker, skal bestyrelsen
skriftligt bringe lejemålet til ophør med 14 dages varsel jfr. § 7.

3.3 Intet medlem kan optages i foreningen uden bestyrelsens godkendelse.

3.4 Ved ethvert lejeforhold udstedes en lejekontrakt.

Et medlem kan kun erhverve én have og kan ikke samtidig være medlem
af en anden haveforening under Kolonihaveforbundet for Danmark.
Overtrædes denne bestemmelse kan bestyrelsen bringe lejemålet til
ophør med 14 dages varsel jfr. §7.

§ 4. Hæftelse.

Medlemmerne hæfter solidarisk for foreningens gældsforpligtelser,
således som disse til enhver tid fremgår af foreningens regnskab.

§ 5. Leje.

5.1 Leje for den enkelte havelod fastsættes af foreningens
generalforsamling ud fra det budget, som af foreningens bestyrelse
er forelagt generalforsamlingen til godkendelse. Generalforsamlingen
kan fastsætte engangsbeløb til større anlægsarbejder, f.eks kloak,
vandledningsnedlæggelse, opsætning af el og lign. Sådanne
engangsbeløb er pligtige pengeydelser i lejeforholdet.

5.2 Betaling anses for rettidig, når den erlægges senest 3. hverdag
efter forfaldsdagen, eller når denne hverdag er en lørdag, den
følgende hverdag.

Forfalder leje eller anden pligtig pengeydelse til betaling på en
helligdag, en lørdag eller på grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen
til den følgende hverdag.

5.3 Hvis lejen eller anden pligtig pengeydelse ikke betalt rettidig, kan
foreningen opkræve et af generalforsamlingen fastsat gebyr for hvert
forsinket betaling samt bringe lejemålet til ophør jfr. § 7.

§ 6. Ordensbestemmelser og vedligeholdelse af det lejede.

6.1 Generalforsamlingen fastsætter ordensbestemmelser m.m. som skal være
gældende inden for området, og som foreningen gennem sin bestyrelse
skal forvalte og administrere.

6.2 Medlemmet er pligtig til at overholde alle bestemmelser, som
foreningens generalforsamling, bestyrelse eller offentlige
myndigheder pålægger området, ligesom medlemmet er pligtig at
overholde de i lejeaftalen indeholdte bestemmelser.

§ 7. Opsigelse/ophævelse af lejemål.

7.1 Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede
lejeaftale, hvis leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt
rettidigt, og medlemmet ikke har betalt restancen senest 14 dage
efter, at skriftligt påkrav er afsendt eller fremsat, f. eks. i
skrivelse overbragt af bestyrelsen på haveloddens adresse.

Det er en forudsætning for ophævelse af lejeaftalen, at foreningens
påkrav er afgivet efter sidste rettidige betalingsdag, og det skal
udtrykkelig angives, at lejemålet bliver ophævet, hvis restancen
ikke er betalt inden udløbet af den meddelte frist.

7.2 Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede
lejeaftale, hvis medlemmet overlader brugen af havelodden til en
anden og trods påtale fortsætter dermed, eller såfremt lejeren af en
havelod eller dennes husstand ved sin adfærd er til væsentlig gene
og ulempe for foreningen og den medlemmer.

7.3 Foreningens bestyrelse er berettiget til at ophæve den indgåede
lejeaftale, hvis medlemmet i væsentlig grad misrøgter den lejede
havelod eller groft tilsidesætter bestemmelser pålagt området
udefra, eller på tilsvarende måde tilsidesætter foreningens til
enhver tid gældende vedtægter og ordensbestemmelser.

Grov tilsidesættelse af bestemmelser pålagt udefra er f.eks.
overtrædelse af forbudet om benyttelse af kolonihavehuset til
helårsbeboelse.

7.4 Når lejeretten til en havelod er opsagt eller ophævet, kan det
udtrædende medlem frit medtage bebyggelse inklusive fundering og
indbo.
Fjernelse skal dog ske på en sådan måde, at havens anlæg såvel som
det kollektive foreningsanlæg ikke påføres skade.

7.5 Hvis bebyggelsen opfylder gældende forskrifter, har det udtrædende
medlem ret til at sælge bebyggelsen til den, foreningen godkender til
at indtræde i lejeaftalen. Denne ret er dog betinget af en
forudgående vurdering og værdiansættelse af det, som kan indgå i
salget.

Salg kan ikke betinges af forpligtelse for køber til samtidig køb af
indbo og redskaber.

Værdiansættelse skal finde sted inden for rammerne af de af
Kolonihaveforbundet for Danmark udstedte retningslinjer og skal
udføres af et nedsat vurderingsudvalg efter de for området gældende
bestemmelser.

7.6 Salg kan ikke finde sted uden foreningens direkte medvirken.

7.7 Har medlemmet ikke inden 4 uger efter lejemålets opsigelse eller
ophævelse bortfjernet eller solgt den på havelodden opførte
bebyggelse, eller salg er sket i strid med med gældende
overdragelses regler, jfr. forbundsvedtægtens § 7 pkt. 6, kan
medlemmet uden yderligere varsel udsættes af den lejede havelod ved
en umiddelbar fogedforretning, Bestyrelsen bestemmer herefter hvem
der skal overtage have og bebyggelse samt vilkår for overdragelsen
ifølge godkendte vurderingsregler.

Hvis bebyggelsen ikke kan sælges i henhold til vurderingen, er
bestyrelsen berettiget til at sælge bedst muligt, evt. ved auktion.

Foreningen er berettiget til for ethvert krav mod et medlem at søge
sig fyldestgjort i den på havelodden opførte bebyggelse, beplantning
m.v., forud for andre kreditorer.

Ved afregning til medlemmet kan bestyrelsen fratrække enhver udgift
forbundet med medlemskabets og lejemålets afvikling, herunder
advokatomkostninger, retsgebyrer, lejerestance m.m..

Når opsigelse eller ophævelse af et medlemskab med tilhørende
lejeaftale har fundet sted, er pågældende pligtig at betale
foreningen leje og andre ydelser vedrørende havelodden , indtil
denne er fraflyttet og rydeligjort, ligesom medlemmet har pligt til
at vedligeholde haven i samme periode.

7.8 Bestyrelsen påtager sig intet ansvar over for indtrædende medlemmer,
hvis et udtrædende medlem bevidst eller ubevidst har fortiet forhold
om pantsætning af den bebyggelse m.v. der overtages.

7.9 Afgår medlemmet ved døden, er såvel foreningen som dødsboet
berettiget til at opsige lejeaftalen med det for medlemmet gældende
opsigelsesvarsel på 3 mdr. til den 1. i en måned.

Dog gælder:

at en efterlevende ægtefælle har ret til at fortsætte lejeaftalen,
medmindre foreningen hat vægtige grunde til at modsætte sig dette.

at en person, med hvem den afdøde har levet i et ægteskabslignende
forhold i mindst 2 år forud for dødsfaldet, skal have samme ret
under forudsætning af, at samlivet bestod på tidspunktet for
dødsfaldet.

at myndige slægtninge i op - og nedad stigende linje har ret til at få
overdraget lejemålet.

Bestyrelsen afgør alene, om ovenfor anførte betingelser er opfyldt.

§ 8. Pligtarbejde/fællesarbejde.

8.1 Foreningens medlemmer er forpligtet til at medvirke ved ren- og
vedligeholdelse af veje, stier og andre arealer, der ifølge
hovedlejekontrakten hører til området, samt vedligeholdelse af
foreningens fællesfaciliteter.

Medlemmet har endvidere pligt til at holde sin del af vejen udenfor
egen have.

8.2 Bestyrelsen kan indkalde til pligtarbejde/fællesarbejde. Hvis
medlemmet ikke giver møde, kan bestyrelsen idømme pågældende en bod
fastsat af generalforsamlingen for hver udeblivelse. Pålagt bod er
pligtig pengeydelse i lejeforholdet.

§ 9 Generalforsamlingen.

9.1 Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen.

9.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest 4 måneder
efter regnskabsårets afslutning, og med en dagsorden der mindst
indeholder følgende punkter:

1) Valg af dirigent.
2) Beretning.
3) Årsregnskab med evt. revisionsberetning.
4) Indkomne forslag.
5) Godkendelse af budgettet.
6) Valg af formand/kasserer.
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
8) Valg af revisorer og suppleanter.
9) Valg af vurderingsudvalg.

9.3 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når generalforsamlingen
eller et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller når 1/4 af
foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom til bestyrelsen
med angivelse af dagsorden.

Bestyrelsen er i så fald pligtig til at indkalde til
generalforsamling inden 3 uger fra begæringens modtagelse.
Beslutning på en ekstraordinær generalforsamling kan kun tages, hvis
4/5 af de medlemmer, der har begæret generalforsamlingen er til
stede.

9.4 Ordinær generalforsamling indkaldes skriftlig af bestyrelsen med
mindst 14 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes
med mindst 8 dages varsel.

9.5 Forslag, som ønsket behandlet på generalforsamlingen skal være
formanden i hænde senest 1 måned efter regnskabsårets udløb.
Indkomne forslag skal udsendes til medlemmerne samtidig med
indkaldelsen til generalforsamling.

9.6 Adgang til generalforsamlingen har ethvert medlem af foreningen samt
dennes ægtefælle eller samlever.

9.7 Hvert havelod har én stemme.

9.8 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

9.9 Beslutninger på generalforsamlingen træffes af de mødte
stemmeberettigede ved simpelt flertal - med mindre der skal stemmes
om,
# Vedtægtsændring
# Optagelse af kollektive lån
# Ekstraordinære indskud
# Haveforeningens opløsning

hvor der kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne er mødt, og 2/3 af de
afgivne stemmer går ind herfor. Er fremmødet ikke tilstrækkeligt
stort; men 2/3 af de afgivne stemmer har stemt for forslaget,
indkaldes til ny generalforsamling, som uanset antallet af fremmødte
kan vedtage forslaget med 2/3 af de afgivne stemmer.

9.10 Referat fra generalforsamlinger under skrives af dirigent, referent og formand

§ 10 Bestyrelsen.

10.1 Generalforsamlingen vælger en bestyrelse til at varetage den
daglige ledelse af foreningen og til udførelse af
generalforsamlingens beslutninger.

10.2 Bestyrelsen består af 5 personer, der vælges for en 2 års
periode.
Formand og kasserer vælges særskilt, henholdsvis i lige og ulige
år.
2 bestyrelsesmedlem vælges i lige år og 1 bestyrelsesmedlemmer i
ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær.

10.3 Generalforsamlingen vælger suppleanter efter behov. De vælges
for en 1 års periode.
Som bestyrelsesmedlem eller suppleant kan kun vælges 1 repræsentant
fra hver havelod. Undtaget er valg til udvalg under bestyrelsen.
Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder før valgperiodens udløb, indtræder suppleanten i bestyrelsen - dog for tiden indtil næste generalforsamlings afholdelse.
Afgår formanden eller kassereren i en valgperiode, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling for nyvalg, såfremt fratræden ikke sker umiddelbart før en ordinær generalforsamling.


10.4 Bestyrelsen fastlægger grundlaget for sit virke m.m. i en
forretningsorden.
Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden, eller i dennes fravær, af
næstformanden efter behov eller når blot eet medlem af bestyrelsen
begærer det.

10.5 Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i behandling af en sag, hvori denne eller en med denne beslægtet person er involveret, eller på anden måde er personligt interesseret.

10.6 Der føres protokol over forhandlingerne og bestyrelsesmøderne.

10.7 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af den medlemmer er tilstede.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Ved stemmelighed er formanden stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen afgør mulige tvivlsspørgsmål mellem medlemmerne.

10.8 Kassereren skal indsætte alle foreningens midler i pengeinstitut, og kan kun hæve af foreningens midler med bestyrelsen godkendelse til foreningens daglige drift fra den konto, der er oprettet til dette formål.

10.9 Formanden og kasserers samt evt. øvrige bestyrelsesmedlemmers omkostninger/udlæg til telefon, kontorhold kørsel m.v. dækkes af foreningen ifølge bilag.

§ 11 Tegningsret

11.1 Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab, eller af den samlede bestyrelse.

§ 12 Regnskab og revision

12.1 Foreningens regnskab er kalenderåret.

Årets regnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og være i overensstemmelse med den foretagene bogføring og tilstedeværende bilag.

12.2Generalforsamlingen vælger 2 revisorer for 2 år, og 2 revisorsuppleanter for 1 år.

Det påhviler de valgte revisorer at revidere foreningens årsregnskab samt føre protokol over de bemærkninger, revisionsarbejdet giver anledning til.

12.3 Revisorerne skal foretage mindst et uanmeldt kasseeftersyn pr. år.

13 Foreningens opløsning

13.1 Hvis gyldig beslutning om foreningens opløsning træffes, og dette alene skyldes, at foreningens virke overføres til andet haveområde, skal foreningens formue overføres til den forening, som viderefører det nye haveområde med samme forpligtelser overfor den opløste forenings medlemmer.

13.2 Skyldes foreningens opløsning, at foreningen helt ophører med at drive kolonihave, udpeges 2 likvidatorer.

Evt. formue ved likvidationens afslutning udbetales til de medlemmer, der er registreret som medlemmer på dette tidspunkt.

13.3 Foreningen kan ikke opløses, så længe lejekontrakt med Svendborg Kommune er i kraft.

Således vedtaget på kredsgeneralforsamling år 2004.

Generelle bestemmelser for Svendborg kolonihavekreds

Affald skal sorteres og lægges på de dertil anviste pladser. Der skal være kompost sted så langt tilbage i haven som muligt, i alle haver.

Der må kun opføres havehuse som kan godkendes af bestyrelsen. Tagene skal være med rejsning. Bebyggelse må ikke opføres af syns hæmmende materialer. Huset skal placeres tilbage i haven, 2,5 m fra skel.

Hækkene skal klippes 2 gange årligt, henholdsvis inden udgangen af juni og september måned.

Husdyrhold er ikke tilladt.

Læggekartofler skal være nematode resistente.

Alle haver på foreningens jord skal være efterårsgravet, eller klargjort senest den 1. december.

Gødning skal være nedgravet eller tildækket.

Enhver have skal være forsynet med nummer, som skal være synligt fra havegangen.

Alle dårlige planter, buske og træer skal straks fjernes fra kolonien efter henvisning fra havebrugskonsulent.

Helårsbeboelse er ikke tilladt.
Det er tilladt at bo i haven fra 1. april til 1. oktober, og ved weekendophold resten af året.

Vanding må ikke foregå uden opsyn.

Kamin og brændeovn må ikke installeres.

Således vedtaget på foreningens generalforsamling år 1996.

Alle haver m/hus der sælges skal vurderes.
Til vurdering oprettes et vurderingsudvalg på 3 personer.

For at indtræde i vurderingsudvalg kræves det at man har gennemgået vurderingskursus, eller deltager i det førstkommende kursus.

De haveforeninger der ikke ønsker/har mulighed for, at oprette vurderingsudvalg, bruger Kredsens vurderingsudvalg.

Således vedtaget på kredsgeneralforsamling år 2002.

Ved ejerskifte bortfalder husejerpuljen fra havelodden, og skal nytegnes af køberen.

Således vedtaget på kredsgeneralforsamling år 2003.

Den til enhver tid siddende kredskassere er kongresdelegeret.
Den til enhver tid siddende næstformand er suppleant for de kongresdelegerede.

Kredsens foreninger bruger den til enhver tid gældende lejeaftale, standardvedtægt samt standardbreve, fra Kolonihaveforbundet for Danmark.

Således vedtaget på kredsgeneralforsamlingen år 2004.

Bebyggelse: Der må højst være 20% af haveloddens areal under tag, i en højde af 3,5 m. Heraf må hovedhus max. være 50 m kvm.

Således vedtaget på kredsgeneralforsamling år 2006.

Individuelle bestemmelser Margrethelund.

1. Indskud kr. 100,00.

2. Forfaldsdato haveleje 1. maj.

3. Ved for sent indbetalt haveleje opkræves rykkergebyr på kr. 100,00.

4. Der afholdes generalforsamling i marts.

5. Samtlige haver skal have vandmåler, som aflæses af bestyrelsen en gang om året.

6. Ved skidtbreve samt manglende pligtarbejde opkræves bøde på kr. 200,00
betalingsfrist 14 dage

7. Det 3. skidtbrev inden for samme sæson, er samtidigt lig med ophævelse af lejemålet.

8. Al fodring af vildkatte forbudt.

9. Ingen nyplantede træer må blive mere end 3 meter høje og skal plantes 2,5 meter fra
skel.

10. Ved fraflytning eller salg af have, skal træer der er mere end 3 meter høje fældes
eller beskæres til 3 meter.

11. Der skal være kompostbeholder i alle haver og den skal bruges.

12. Alle haver skal være omkranset af fire hække, følgende sorter må benyttes, Liguster,
Lærk, Bøg og Spirea. Forhækken må ikke overstige højden 1,5 meter.
De steder hvor der ikke kan gro hæk, kan der med bestyrelsen tilladelse og i samråd
med nabohaven, opsættes lamel hegn.

13. Der må kun opstilles fabriks fremstillede drivhuse, og de skal opstilles mindst 1
meter, fra skel.

14. Ved nybygning samt tilbygning skal haveforeningens bestyrelse altid kontaktes, da
byggeriet skal godkendes, inden man starter op.


Således vedtaget på generalforsamling i 2002-2004-2008-2009.

Ved manglende/udeblivelse fra pligtarbejde opkræves gebyr på kr.400,00
Ved Påtale opkræves et gebyr på kr. 300,00.
Ved Ophævelse af lejemål opkræves gebyr på kr. 400,00.

Således vedtaget på generalforsamling år 2012.




Kolonihaver
Foto skifter automatisk ved nyt besøg, eller ved genindlæsning af side.

Send en besked til Svendborg Kolonihavekreds
 
© Copyright 2004-2012 Svendborg Kolonihavekreds · Ansvarshavende: Kredsformand Thorben Meldgaard · Webmaster: Otto Wikkelsø
Fotos, grafik og øvrige illustrationer på dette website tilhører Svendborg Kolonihavekreds.
Tekst, fotos, grafik, illustrationer o.l. er beskyttet af de ophavsretlige regler og må ikke kopieres
eller på anden måde videreudnyttes uden skriftlig tilladelse fra Svendborg Kolonihavekreds.